Mit mål for praktikken er at lære det journalistiske håndværk og bidrage til en professionel mediedækning af dagens, ugens og tidens emner. Jeg vil gerne blive dygtigere til at skrive og blive oplært i det ansvar, det er at være en del af et dagsordensættende medie. Journalister er vigtigere end nogensinde før, og jeg vil gøre mit for at bidrage til en saglig, spændende, konstruktiv og nuanceret offentlig samtale.

Indtil videre har jeg blandt andet skrevet om uenighed blandt kristne om kunstneres misbrug af det kristne kors, om det kontantløse samfunds betydning for hjemløse, og om udbrændte pædagoger i det offentlige.

 

Disse artikler afspejler mine primære interesser: Kultur- og socialpolitik.

 

Socialpolitik

I verdenen udenfor universitetet har jeg arbejdet en del med mennesker. Jeg arbejdede blandt andet i to år på en skole for udviklingshæmmede. Arbejdet passede mig godt, da jeg besidder en naturlig ro, som er godt når, man arbejder med mennesker med autisme. Men det lærte mig også, hvor hård dagligdagen kan være for både elever, forældre, pårørende og ansatte. Dette tema tog jeg op i den undersøgende radiodokumentar ”Omsorg eller opbevaring”, der gennem interview med 13 uafhængige kilder fra forskellige botilbud til udviklingshæmmede i Københavns Kommune, forsøgte at give et indblik, i de dilemmaer de ansatte står i som følge af nednormeringer og højt følelsesmæssigt pres. Arbejdet med denne radiodokumentar gjorde mig også opmærksom på andre udfordringer i vores velfærdssamfund:

 

• Kan det være rigtigt, at man som offentligt ansat på papiret har skærpet ytringspligt, mens man i virkeligheden udøver selvcensur af frygt for en fyreseddel?

​

• Kan det være rigtigt, at en tillidsrepræsentant vælger ikke at kæmpe for sine medarbejderes 29-minutters spisepause, fordi han ved, at det vil vælte hverdagen?

​

Kulturelle rødder
Jeg er vokset op i et hjem, hvor popmusik var forbudt og et fy-ord. Til gengæld var det de to Bobber, Bob Marley og Bob Dylan, der satte standarden for den gode smag som ikoner for sort og hvid modkultur. Jeg red naturligvis med på den anti-poppede bølge, som den gode søn jeg var, og fandt også ligesindede med samme holdninger. Den dogmatiske tilgang til popkultur har jeg dog smidt med årene. Men det har efterladt mig med en naturlig interesse for kulturkritik, som jeg har dyrket på mit studie - og så selvfølgelig musik. Jeg er en habil guitarist og bassist og skriver sange, som jeg spiller med mine venner i et øvelokale på Nørrebro.

 

Litteratur & historie
Da jeg var barn, forstod jeg ikke, hvorfor man ville læse skønlitteratur frem for faglitteratur, medmindre der var tale om Hobitten og Harry Potter. Det har naturligvis også ændret sig, og siden jeg læste Herman Hesses Steppeulven, blev jeg for alvor fascineret af litteratur. Den interesse har jeg dyrket på RUC, hvorfor jeg ved meget om synet på Karen Blixen i Kenya og ”retssagen” om hendes eftermæle, som enten en racistisk koloniejer, eller en progressiv forfatter, der dog var et produkt af sin tid. Jeg har også dykket ned i det eksistentielle tomrum, som Camus’ litteratur belyser, og modernitetens brud med den religiøse forståelse som anker i tilværelsen. Jeg har læst mig ned i Knut Hamsuns gennemførte idiosynkratiske og sultende fortæller og undersøgt, hvad man skal mene om hans kunst, efter han offentliggjorde sin sympati for Hitler.

​

​

​

​